Om Huset G

Kald os bare reklamebureau. Men vi er så meget mere!
Vi hed Globe Reklame fra 1944 til 2008. Det har været et godt navn, og vi er stolte af, at være blandt de absolut ældste reklamebureauer i Danmark. Ikke mindst fordi det vidner om, at vi har været dygtige til at omstille os.
Den 30. november 2008 skiftede vi navn til Huset G og tilføjede undertitlen – leverandør af tiltrækningskraft.
G’et stammer fra vores gamle navn. Vi holder af det enkle og ukomplicerede, og G er den ultimative forenkling af Globe. G er desuden den fysiske konstant for tiltrækningskraft i fysikeren Isaac Newtons universelle gravitationslov.
Full Service med markante spidskompetencer
Det er okay, hvis du kalder Huset G for et Full Service-reklamebureau. For vi hjælper faktisk vores kunder med alle mulige og umulige former for kommunikation. Takket være et velfungerende hold af dygtige medarbejdere, løser vi de fleste opgaver i huset. Og når opgaverne kræver det, trækker vi på eksterne samarbejdspartnere og leverandører. På den måde sikrer vi, at vi udnytter både vores ressourcer og kundens budget bedst muligt.
Vi har valgt at have en håndfuld spidskompetencer i i Huset G. Disse kompetencer modsvarer et behov hos vores kunder, der er tilstrækkelig stort til, at vi kan holde et højt kvalitetsniveau og udvikle os på niveau med de bedste i branchen. På den måde kan vi levere en topservice til vores kunder – og desuden tiltrække nye kunder med ekstra behov på et af disse felter.
Huset G har særlige spidskompetencer inden for:
- Webproduktion og -optimering
- Webmarketing
- Grafisk design
- Integrerede kampagner
- Tekster
Læs mere om vores kompetencerområder.