Web der virker til Vestfrost Household
Brugervenlig Dynamicweb eCommerce-løsning
Huset G’s webafdeling har skabt en ny hjemmeside for Vestfrost Household. Produktbillederne er samlet i Mindworkings mediedatabase, som sørger for at billedet kun ligger et sted. Sidens opbygning og logik er som en webshop – med den væsentlige forskel, at siden ikke er en webshop – Vestfrost Household sælger udelukkende gennem forhandlere.
Mediedatabase holder styr på billeder og produktfakta
Alle produkter er oprettet i en Mindworking mediedatabase, der er fuldt integreret i Dynamicweb CMS’et. Det betyder, at alle produktdata er samlet ét sted og billederne kun findes i et eksemplar. Så håndterer mediedatabasen selv at tilrette billederne efter designet på de enkelte sider og opslag. Det er en stor fordel når Vestfrost Household skal opdatere med nye produkter eller skifte et billede ud med et mere aktuelt.
Usability som i webshop
Det er ikke kun teknisk, vi har valgt at lægge designet tæt op af det, vi kender fra velfungerende webshops. Også sidens logiske opbygning giver usability – eller på dansk: brugervenlighed – der gør siden let at finde rundt i allerede ved første besøg. Sidens struktur er let og logisk at navigere i, og det er for eksempel muligt at sammenligne produkter direkte på vigtige valgkriterier.
Vægt på kundernes valgkritierer
Huset G tog på besøg hos hvidevareforhandlere for at få indblik i hvilke kriterier, kunderne lægger vægt på, når de er på udkig efter hårde hvidevarer. Det er ikke mindst udbyttet fra den undersøgelse, der har ført til hvordan vi præsenterer produkterne.
Specialudviklet samenligningsfunktion
Ofte står valget mellem et par udvalgte modeller. Her hjælper hjemmesiden kunden med at træffe sit valg ved hjælp af en brugervenlig sammenligningsfunktion, der er specialprogrammeret i Huset G’s webafdeling.
Logisk menu sparer klik
Menuopbygningen er simpel og let at afkode for brugeren. Bemærk for eksempel hvor hurtigt du finder ned til produkter, der matcher præcis dine behov med et enkelt klik, når menuen folder sig ud under hovedpunktet “produkter”.
Vestfrost design
Det grafiske udtryk i hjemmesidens design hænger sammen med virksomhedens øvrige kommunikation, og er hermed med til at understøtte mærket Vestfrost Household i de kommende år, hvor sortimentet efterhånden bliver udvidet til at omfatte flere typer hårde hvidevarer. Således kan du allerede nu opleve de første to vaskemaskiner af mærket Vestfrost på hjemmesiden.


