Huset G’s seminar gav indblik i web der virker
Tak for sidst til alle der var med

Endelig var det nu! Huset G havde inviteret til seminar om Web der virker på Tobakken i Esbjerg. og heldigvis havde mange taget mod inviationen og tilmeldt sig. Der var kunder og ikke-kunder mellem hinanden. Alle med et mål: At få suget noget viden til sig om hvad der virker på nettet, og hvad der ikke gør.
Vi fik en på opleveren af Thomas Rosenstand. Han ved godt nok meget om søgemaskineoptimering. Okay, det gør Huset G’s Kasper og Nicolaj også. Men Thomas er mindst lige så god! Og så kunne han forklare sine pointer så selv jeg kunne forstå det. Nærmest kemisk renset for nørdet sprog. Tak for det, Thomas.

Og Andreas Johansen fra Social Square havde et budskab til os: Skab relationer. Bland dig i debatter på blogs, sociale medier og del i øvrigt din viden med andre. Igen et foredrag på dansk. Godt gået af en Kjøwenhavner.

Så fik vi en røvfuld kultur. Tonespace studenten Andreas Busk-Jepsen gav os et indblik i hvad der kommer ud af kombinationen af et molestreret flygel, professionelt optageudstyr og moderne web 2.0 “del-med-hinanden”-adfærd. Fantastisk.

Så var der frokost. Den stod Den Røde Okse for, og den var go’! Tak for mad, Søren og Mogens. Eftermiddagens workshops startede med indblik i mulighederne med Mindworkings mediedatabase-værktøj og Dynamicwebs eCom-systemer.
Promedias Ole Saaterup fik snakket sig så varm på emnet online-annoncering, at han (næsten) ikke var til at stoppe igen. Vores egen usability-freak, Nicolaj, gav den gas med sit foredrag om at indrette sin hjemmeside så brugerne både kan og gider bruge den.
Tusind tak til jer alle.
Re: Huset G’s seminar gav indblik i web der virker
Og tak i lige måde. En super dag og en rigtig god lokation….
Re: Huset G’s seminar gav indblik i web der virker
Hej ole
Selv tak for sidst. Der var stor tilfredshed med dit indlæg.
Godt gået…!
Re: Huset G’s seminar gav indblik i web der virker
Selv tak – det var en super indspirende dag. Stor ros og respekt til Huset G.
Re: Huset G’s seminar gav indblik i web der virker
Hej HusetG
Tak for en rigtig god dag, det “virkede” perfekt og jeg gik derfra med megen inspiration og ny viden.
Ikke mindst jeres inhouse Nicolaj med usability workshoppen, som jeg faktisk synes var en af dagens bedste præstationer, den fik jeg selv meget ud af.
/Grosen Friis